Det er nok et nyt år, men i den verden af hektiske manøvrer, hvor farmaceutiske virksomheder synes at operere, lader kun lidt til at have ændret sig.

Rodet overtagelseshistorie

I 2014 oplevede vi sammenbruddet af en 55 mia dollars sammenlægning af Abbvie og Shire efter at USA strammede sine skatteregler.  Shire fik $1.5 milliarder ud af sammenbruddet af den aftale, mens AbbVie's udtræden udløste en heftig opsigelsesklausul. På det tidspunkt udtalte administrerende direktør for Shire sig om den yderligere "ildkraft", de ekstra penge ville give med fokus på "mål, som vi tror vil drive vores vækst".

Spol frem til midten af 2015, og Shires rolle blev vendt på hovedet. I stedet for at være i den modtagende ende af et overtagelsestilbud fra et amerikansk-baseret selskab, gav Shire på egen hånd et tilbud til det amerikanske farmaceutfirma Baxalta. Baxaltas bestyrelse afviste det første tilbud i juli, og da Shire besluttede sig for en fjendtlig overtagelse i sit andet forsøg, blev dette afvist af aktionærerne. Nu, i januar 2016 ser det ud til, at tredje gang er lykkens gang for Shire.

Shires fokus på sjældne sygdomme

Shire er måske bedst kendt for sin flagskibsmedicin Adderall - men i de seneste år har virksomheden udvidet sit fokus til også at omfatte en betydelig produktion af medicin for sjældne sygdomme, hvilket Baxalta også koncentrerer sig om. Det er heller ikke Shires eneste køb af denne type for nylig. I januar sidste år overtog det specialisten i sjælden medicin NPS pharma, og købte Dyax, et andet selskab fokuseret på at kurere sjældne sygdomme, i november. Men begge disse køb var i omegnen af 5 milliarder dollars. Overtagelsen af Baxalta er cirka seks gange så meget - en 32 milliarder dollar aftale med en blanding af både kontanter og aktier.

Mens fusionen forventes at sende Shires årlige omsætning helt op omkring 20 milliarder dollars ved udgangen af årtiet, er der et andet vigtigt element af dette træk - som en væsentligt større virksomhed vil Shire selv være mindre modtagelig for overtagelsesforsøg fra større farmaceutkoncerner, hvilket giver det større frihed til at fokusere på at vokse og udvide sit eget produktsortiment.

Investorernes reaktion

Indtil videre synes reaktionen på trækket at være generelt positiv fra investorernes side. Shires aktie lukkede på 4.308,00 den 18. januar, næsten 10% op i forhold til de 3925,00 den lå på, da nyheden om handlen blev annonceret for blot et par dage siden, den 11. januar. 2015 var et temmelig uroligt år for Shire med hensyn til dets aktiekurs. Selv om firmaet i august oplevede sin aktie blive over 20% mere værd end den havde været i starten af året, havde den ved udgangen af december mistet hele denne fremgang. Muligvis har de mislykkede forsøg på at købe Baxalta spillet en rolle i nedgangen - vil historiens lykkelig slutning også få længerevarende konsekvenser for aktiekursen? Svaret er usikkert.

Men under alle omstændigheder tyder det seneste af Shires køb på, at farmafusions-manien langt fra er ovre. I 2015 oplevede vi fusionsaftaler for mere end 500 milliarder dollars, hvilket får os til at stå tilbage med et andet spørgsmål: hvad kan 2016 bringe?