Ordreafviklingspolitik


1.Indledning

Monecor (London) Limited, som driver virksomhed under navnet ETX Capital (ETX Capital, vi eller os), er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA) under referencenummer 124721. De finansielle produkter og ydelser, vi tilbyder har et højt risikoniveau, hvilket kan gøre dem uegnede for nogle investorer. Vi udfører handler med dig på en principal til principal basis, og handler med dig som en uafhængig modpart. Vi udfører CFD og andre handler med dig i forbindelse med en bred vifte af underliggende markeder.

I denne politik:

Bid/Offer Spread (også kendt som købs- og salgskurs) betyder forskellen mellem kursen, som du kan sælge til og kursen, som du kan købe til.

Limiteret ordre betyder en ordre til at købe eller sælge et marked, når det når en vis kurs. Det vil sige en instruktion til at handle til en mere favorabel kurs end den, der aktuelt er tilgængelig.

Negativ afvigelse betyder en afvigelse, som medfører en udførelsespris, der er dårligere end den pris, kunden har anmodet om.

Marked betyder et unikt sæt af produkter, baseret på kursbevægelsen af et underliggende marked.

Ordre betyder en ordre til at åbne eller lukke en handel i et specifikt marked.

Positiv afvigelse betyder en afvigelse, som medfører en udførelsespris, der er bedre end den pris, kunden har anmodet om.

Afvigelse betyder, at den specifikke pris anmodet af en kunde ikke er tilgængelig, når en ordre fremlægges til udførelse, så ordren udføres så tæt som praktisk muligt på klientens anmodningspris, hvilket medfører en positiv eller negativ afvigelse.

Stop tab-ordre betyder en ordre til at handle i et vist marked, hvis vores kurs i dette marked bliver mindre favorabel for dig. (Disse ordrer anvendes normalt til at give lidt risikobeskyttelse, men er ikke garanteret).

Handel betyder en ordre, der udføres.

Handelsaftale betyder ETX Capitals kundevilkår og -betingelser.

Underliggende markeder betyder det relevante kapitalinstrument, indeks, valutapar eller andet instrument, hvis pris eller værdi giver os grundlaget for, at vi kan fastsætte kursen, vi tilbyder dig på et marked.

Denne politik er en del af Handelsaftalens kontraktlige vilkår og udgør en kontraktligt bindende aftale. For yderligere oplysninger eller yderligere forklaring om ethvert aspekt af denne politik, kontakt kundeservice på customer.service@etxcapital.com eller telefon +44 (0)20 7392 1494.

2.Anvendelsesområde

Denne politik gælder for alle ETX Capitals kunder. Men med hensyn til professionelle ETX Capital kunder gælder den følgende firefoldige kumulative test med det udgangspunkt, at professionelle kunder ikke kan påberåbe sig ETX Capitals bedste udførelse, med henblik på at afgøre, om vi har bedste udførelsespligt:

          hvilken part indleder transaktionen,

          markedspraksis og konventioner mht. at "shoppe rundt",

          relative niveauer af prisgennemsigtighed inden for det relevante marked, og

          oplysninger fra ETX Capital og enhver anden indgået aftale.

3.Ordreeffektuering

Vi er modparten i alle handler, der udføres. Alle handler er på en pricipal til principal basis, og vi handler med dig som en uafhængig modpart. Ordreudførelsen kan variere afhængigt af platformen. Afhængigt af, om et underliggende marked er lukket eller suspenderet, er sådanne kurser normalt tilgængelige inden for den normale markedstid for handlere inden for de definerede handelsstørrelsesparametre og uden for de parametre, som vi fastlægger fra tid til anden (hvor vores kunder har en sådan tilladelse med hensyn til vilkårene og betingelserne).

Efter eget skøn kan vi vælge at udføre en handel på vores egen konto til risikoafdækning af en særlig eller restmarked position, der påløber på grund af din handel. Selv når sådan en transaktion kan være forbundet med din specifikke handel, vil vi på intet tidspunkt agere som din agent eller skylde dig en pengemæssig forpligtelse i forbindelse med din handel eller vores risikoafdækning.

Ved at give dig finansprodukter og -tjenester agerer vi, som din modpart, kun som agenturgiver og repræsenterer derfor alene udførelsesstedet, som du har adgang til og kun til en kurs fastsat af os. Ordrer udføres på et over- the-counter (unoteret aktie)-grundlag snarere end på en børs eller et reguleret marked.

Hvis du laver en ordre større end en størrelsesgrænse angivet af os, eller på et illikvidt underliggende marked eller med en specifik anmodning vedhæftet, udfører vi ordren på et fuldstændig åbent grundlag. Det vil sige, hvor vi handler i vores eget navn på det underliggende marked som en risikoafdækning mod din potentielle handel. Når vi har nået vores risikoafdækning, kan vi udføre din ordre som en enkelt handel eller en række handler.

4.Udførelsesfaktorer

4.1Kurs

Vi kan notere en eller to kurser til ethvert marked: vores offer-kurs (den højere kurs, som du kan købe markedet til fra os) og/eller bid-kursen (den lavere kurs, som du kan sælge markedet til til os).

Beregningen af en markeds bid- eller offer-kurs tager hensyn til kursen på det underliggende marked. Hvis nødvendigt kan denne justeres for at regne med virkningen af renter i løbet af markedskontrakten for at tage hensyn til koncernhandlinger og andre relevante faktorer og for at inkludere en kurtage. Kurserne på vores handelsplatform tager hensyn til data fra forskellige kilder og ikke direkte fra en kilde; de svarer måske ikke til de kurser, du ser andre steder.

Hvis du vælger at give en ordre til omgående udførelse på en bid- eller offer- kurs, der vises på vores handelsplatform, vil udførelsen være til den seneste kurs, der beregnes af vores kurssystem. I nogle tilfælde kan denne være mere eller mindre fordelagtig end den oprindeligt viste kurs. I svingende markeder, hvor sådan en ordre ikke er blevet afvist, fordi den bestod vores tolerancekontrol, kan divergensen i kursen være større. Vi kan ikke gøres ansvarlige for eventuelle tab eller omkostninger, som du måtte lide som følge af ikke at kunne åbne eller lukke en handel til en bestemt skærm-pris på grund af, men ikke begrænset til, negativ afvigelse, medmindre dette er et resultat af vores svig eller forsætlige misligholdelse.

Vi laver regelmæssige revideringer for at sikre, at kursdata, vi modtager for de underliggende markeder, udgør konkurrencedygtige, udførbare kurser.

Nogle markeder vi tilbyder, er noteret uden for børsens eller det regulerede markeds normale handelstider, hvor det underliggende marked handles. For at udføre ordrer uden for sådanne normale handelstider fastsætter vi kursen efter eget skøn, i god tro og ved at referere til et eller flere alternative underliggende markedsinstrumenter, der handles, de gældende verdensmarkedskurser på det tidspunkt og/eller til udbud og efterspørgsel hos andre kunder. På sådanne tidspunkter kan vores kurser afspejle et bredere bid/offer spread og kan være begrænsede for at mindske handelsstørrelser.

Når det underliggende marked er svingende og dets kurs skifter hurtigt, kan vi ikke garantere, at hver kursbevægelse vil medføre en ændring i den beregnede kurs på markedet. Opdateringshyppigheden på vores markedskurser er underlagt de tekniske begrænsninger af computerhardware,

-software samt data- og kommunikationsforbindelser. Hvis du angiver en kurs på en ordre (såsom med en stop tab-ordre eller en limiteret ordre), hvor det underliggende marked svinger så hurtigt, at det går gennem den specificerede kurs, vil vi effektuere ordren for dig til den mest rimelige kurs.

Når en stop tab-ordrekurs er nået, vil vi forsøge at udføre din ordre til den næste tilgængelige kurs inden for en rimelig tid. Kursen, som vi udføer din ordre til kan være den samme eller dårligere end kursen, du har specificeret. Din ordre udløses af vores kurs i løbet af vores handelstider, ikke af kursen på det underliggende marked i løbet af dets normale handelstider.

Vi garanterer ikke, når vi åbner eller lukker en handel med dig, at kursen vil være så god som eller bedre end den, du kunne havde opnået andetsteds.

4.2Omkostninger

En kurtage samt et bid/offer spread opkræves for de fleste markeder. Denne opkræves kun på udførelse af en ordre, der åbner en ny eller lukker en åben handel.

Yderligere omkostninger eller spreads kan opkræves, hvor disse er aftalt med dig på forhånd.

4.3Ordrestørrelse

Udførelse påvirkes generelt ikke af handelsstørrelser, hvor ordren er inden for de foruddefinerede minimums- og maksimumsgrænser. Sådanne ordrer udføres automatisk  af vores handelsplatform. Større begrænsninger for maksimumsstørrelse gælder generelt for ordrer, der udføres over telefonen, når vi har aftalt at give dig denne service.

Når din ordrestørrelse er større end vores foruddefinerede grænse, bliver den en vigtig faktor i udførelsen af din ordre. Med undtagelse af valutaprodukter, hvis din ordre er af en særlig stor størrelse, kan vi udføre ordren i rater. Sådanne ordrer vil normalt effektueres i rater op til eller lig med den normale markedsstørrelse. I visse tilfælde kan udføringskursen variere mellem rater. Afhængig af vores aftale med dig kan disse individuelle rater videregives  til dig, når de er erhvervet, eller de kan konverteres til en enkelt handel til den samlede gennemsnitskurs.

Hvis udførelsen af en kundeordre kræver, at vi afdækker i rater i de underliggende markeder, gøres dette ved at afgive vores ordrer på det bestemte udføringssted på  et først-ind-først-udført grundlag (dvs. i samme rækkefølge som vi modtager dine og andre kundeordrer), medmindre en ordres særlige specifikationer eller markedets forhold betyder, at dette enten er upraktisk at gøre, eller at der er risiko for en mulig negativ påvirkning.

Når det kommer til valutaprodukter, vil vi generelt ikke udføre store ordrer i rater og vil håndtere sådanne ordrer på et udfør-eller-annuller grundlag.

Mens din stop tab-ordre, limiteret ordre eller åbningsordre kan være af en størrelse, der kan udføres automatisk i løbet af normale handelstider, kan den overstige grænsen for maksimumsstørrelsen uden for normale handelstider. I sådanne tilfælde kan udføring foretages i rater, hvor kursen kan variere betydeligt for hver rate.

4.4Udføringshastighed

Hvis markedsforhold medfører en usædvanlig høj efterspørgsel, kan automatisk kursfastsættelse af markedet midlertidigt erstattes helt eller delvist af manuel kursfastsættelse og udførelse. I løbet af sådanne perioder kan dette forårsage forsinkelser i udførelseshastigheder, som selv kan påvirke den kurs ordrerne effektueres til. Vi har procedurer, der mindsker risikoen og påvirkningen af sådanne forsinkelser.

4.5Sandsynlighed for udførelse

Når du udfører gennem vores handelsplatform, giver vi dig skærmbilleder, der viser kurser, der opdateres konstant for tilbudsmarkeder og, afhængigt af handelstider og grænser for handelsstørrelser, har du mulighed for at handle straks og med en høj grad af sikkerhed.

For at øge sandsynligheden for udførelse af større ordrer og ordrer fra kunder, der handler telefonisk, sørger vi for, at vi har den nødvendige adgang til handelssteder og tredjepartsbørsmæglere, der sandsynligvis har den nødvendige likviditet, der gør det muligt for os at afdække, før ordren udføres.

4.6Ordreform

Ordretypen, herunder om det er en stop tab-ordre, limiteret ordre eller åbningsordre, kan være en vigtig faktor i forhold til udførelsen, hvor denne kan bestemme, om ordren er  kurssat og udført manuelt i  stedet for automatisk.

4.7Markedsforhold

I visse tilfælde kan den handlede markedsform (særligt når det involverer aktier) blive en vigtig determinant i udførelsen af ordren. Når forhold, der forholder sig til underliggende markeder, kan påvirke den fremtidige kurs og værdien af ordren fremover, vil vi gøre os bestræbelser på at opnå en fair udførelse for dig.

4.8Særlige anvisninger

Hvis du giver os særlige ordreanvisninger, vil disse anvisninger have prioritet over andre determinanter anført i denne politik.

Skulle udførelse af dine særlige anvisninger medføre, at vi skal bruge en anden proces end den, der er specificeret i denne politik, må vi videregive de direkte pådragede omkostninger til dig i henhold til vilkårene i din handelsaftale.

5.Ordresammenlægning

5.1 Kundeordrer

Nogle gange kan vi slå to eller flere ordrer sammen fra forskellige kunder for at udføre en enkelt handel. Dette sker, hvis vi mener, at det er i din bedste interesse, og det er usandsynligt, at dette vil sætte dig i en ugunstig situation.

5.2 Sammenlægning af kundeordrer med vores egne ordrer

Når vores risikokrav foreskriver, at vi skal udføre en ordre på et underliggende marked forbundet med en kundeordres marked, og vi modtager mere end en kundeordre for det marked, vil vi effektuere ordrerne på et først-ind grundlag, medmindre kundeordrerne kan sammenlægges for at opnå et bedre udførelsesresultat for vores kunder.

6.Pengemæssig  forpligtelse

Selv om vi bestræber os på at arbejde i henhold til denne politik, skaber denne politik ikke noget juridisk ansvar eller forpligtelse, pengemæssigt eller på anden måde, ud over vores forpligtelser over for dig i henhold til handelsaftalen eller regulatoriske forpligtelser pålagt os af FCA.

7.Overvågning og kontrol af denne politik

Vi vil regelmæssigt overvåge vores aktiviteter i relation til denne politik. Der udføres periodisk kontrol af udførelsesstederne og datakilderne, som vi er afhængige af til at give os kursfastsættelsesoplysninger. Hvis vi finder det nødvendigt at lave væsentlige ændringer til enten denne politik eller vores ordreudførelsesaftaler, vil du få sådanne ændringer fremlagt.

31. januar 2016

79.6% af detailinvestorkonti taber penge, når der handles CFD'er med ETX. Du bør overveje, om du har råd til at tage en høj risiko for at tabe dine penge.

79.6% af detailinvestorkonti taber penge, når der handles CFD'er med ETX. Du bør overveje, om du har råd til at tage en høj risiko for at tabe dine penge.